Jakob Kjeldbjerg lover endnu en gang en god Robinson Ekspeditionen til efteråret. Foto: TV3
Underholdning
Robinson-Jakob: Vi mindfucker igen
Sæsonpremiere: Ekspeditionslederen tør trods alt stadig garantere godt TV igen
fredag 3.9.10
- Af Maria Vejen Jung
Jakob Kjeldbjerg
Det er syvende gang, at Jakob Kjeldbjerg er den danske ekspeditionsleder, og dermed overgår han den oprindelige Robinson-vært, Thomas Mygind, der kun nåede at lave seks sæsoner. - Mikkel Beha Erichsen var vært i en enkelt, ekstra ekspedition, "Robinson V.I.P." i 2005.
Jakob Kjeldbjerg er tidligere professionel fodboldspiller for blandt andre engelske Chelsea og nåede ligeledes at spille 14 kampe på det danske landshold.
Tidligere har Jakob Kjeldbjerg blandt andet været vært på Fodboldmagasinet ”Onside”.
Rollen som ekspeditionsleder overtog jakob Kjeldbjerg fra Thomas Mygind i ”Robinson Ekspeditionen 2004”.
Jakob Kjeldbjerg rundede sidste efterår de 40 år og bor til daglig i Frankrig med sin engelske hustru, Christine, og deres to døtre, Sophia og Maria.
Bare rolig. Jakob Kjeldbjerg tør godt love, at efterårets Robinson Ekspeditionen bliver godt TV. Den dødsensfarlige tropesygdom denguefeber gjorde ellers sit for at gøre det af med både TV3’s Robinson Ekspeditionen og selv ekspeditionslederen under de nyligt overståede optagelser i Malaysia.
LÆS OGSÅ: ROBINSON-JAKOB: JEG GØR DET IGEN!- Der var en helt særlig kampgejst på ekspeditionen efter karantænen. Nu ville vi kraftedeme vise, at vi stadig kunne få noget godt TV ud af alt det her. Men stemningen var selvfølgelig præget af, at folk var pressede. Vi havde jo pludselig meget mindre tid at optage hvert program i, så folk lå virkelig vandret. Men det var en trodsighed på den fede måde, fortæller Jakob Kjeldbjerg til tjekTV.
Og ekspeditionslederen er bestemt ikke sen til også at uddele roser til folkene foran kameraet.
LÆS OGSÅ: ROBINSON-STUNTMANDEN MASKERET PÅ TV 2- Det er et helt exceptionelt godt cast i år. Virkelig nogle gode deltagere med sjove typer imellem. De leverer i den grad varen, og det er uden tvivl det stærkeste cast, jeg har mødt i min tid som ekspeditionsleder.
LÆS OGSÅ: SLAGSMÅL UNDER ROBINSON-OPTAGELSER- Og vi udsætter selvfølgelig også deltagerne for gimmicks igen i år à la muldvarpen og morderen sidste sæson. Det var jo det, der var med til at gøre den forrige Robinson Ekspeditionen så populær. Så deltagerne bliver i den grad mindfucket igen. Det siger virkelig spar to, lover Jakob Kjeldbjerg til tjekTV.
Robinson Ekspeditionen 2010 - sæsonpremiere på TV3 mandag den 6. september klokken 20.00