Lorem ipsum

Lorem ipsum dolor...


Bubber graver dybt i nye, ekstreme miljøer, når ”Danmark ifølge Bubber” vender tilbage på TV2 torsdag den 9. februar. I sæsonpremieren tager han således til en af verdens største sexturistdestinationer, hvor han besøger danskere, der driver bar i det, der kaldes ”danskergaden” i Pattaya. Her bliver Bubbers moral virkelig udfordret, da han køber en thailandsk pige med hjem på hotellet for 150 kroner.

- Handel med mennesker på den måde – og det at man bare lukker øjnene for, hvad der foregår, fik mig virkelig til at spærre øjnene op på min tur til Thailand. Det var meget grænseoverskridende, siger Bubber, der er blevet endnu klogere på livet i denne sæson:

- Seerne kan glæde sig til nogle dybe og nærværende programmer med både alvor og humor. Man bliver både klogere på livet, forskrækket og fascineret – og ikke mindst rørt, f.eks. i udsendelsen hvor vi besøger et børnehjem. Det er chokerende og tankevækkende, hvordan manglende kærlighed og svigt fra forældre kan påvirke et barn.

Med døden bag rattet

I programmet med titlen ”Med døden bag rattet” spørger Bubber, hvorfor mange unge mænd er parat til at sætte deres eget liv på spil for at mærke suset af adrenalin, når de voldsomme hestekræfter slippes løs. Og hvorfor er der ligefrem nogen, der sætter uskyldiges liv på spil i jagten på suset? Bubber tager ud med unge, der kører ulovligt ræs på offentlige veje - og han kommer selv i en svær situation, da han bliver revet med af stemningen. Men Bubber oplever også, hvor alvorlige konsekvenserne kan være.

Syg med dyr

I programmet ”Syg med dyr” undersøger Bubber, hvorfor visse mennesker vier deres liv til farlige dyr. Hvorfor føler de sig mere hjemme blandt dyr end mennesker? Og er en tiger nemmere at stole på end et menneske? Bubber er ikke den store dyreelsker, og i programmet kommer han på noget af en opgave:

- At skille et hoved fra en krop er nok alligevel noget af det vildeste, jeg har prøvet, siger Bubber, der har stor respekt for og ros til deltagerne i programmerne:

- De medvirkende personer går 100 procent ind i programmet uden en skjult dagsorden og uden at være bange for at fortælle deres historie - også selvom den kan virke provokerende og chokerende på mange mennesker. Det er det, der gør, at vi lærer dem at kende og at vi får et dybere indblik i de forskellige miljøer, afslutter Bubber.

Første afsnit af den nye sæson af ”Danmark ifølge Bubber” kan ses torsdag 9. februar kl. 20.50 på TV 2.

Mest søgte:
De unge mødre
(53):... more...
i morgen kl. 08:35 på Kanal 4
Også: mindst 4 øvrige afsnit .
Big Brother 2012
Big... more...
lørdag 19 maj kl. 17:05 på Kanal 5
Greys hvide verden
A Hard... more...
i morgen kl. 17:05 på Kanal 4
NCIS
Suspicion... more...
i morgen kl. 17:00 på TV3 Danmark
Scrubs
(År 4 -... more...
torsdag 24 maj kl. 15:35 på TV3+ Danmark
Også: mindst 41 øvrige afsnit .
Top Model
(År 17 -... more...
i morgen kl. 17:55 på TV3 Sverige
Også: mindst 16 øvrige afsnit .
Luksusfælden
(År 7 -... more...
i morgen kl. 19:00 på TV3 Danmark
Små og store synder
School of... more...
i morgen kl. 17:40 på TV 2 Charlie
Også: mindst 12 øvrige afsnit .
Venner
The One... more...
i morgen kl. 19:05 på Zulu
Også: mindst 10 øvrige afsnit .
Desperate Housewives
Sunday... more...
mandag 21 maj kl. 12:45 på TV 2
Også: mindst 3 øvrige afsnit .
Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk

Send mig besked via: