Lorem ipsum

Lorem ipsum dolor...

Emmy-vinder
Søndagens Emmy-uddeling blev en stor triumf for Mad Men. Her ses seriens skaber Matthew Wiener sammen med hovedrolleindehaveren Jon Hamm samt Elisabeth Moss.

Aftenens vigtigste vindere:

Bedste tv-drama: Mad Men

Bedste komedieserie: Modern Family

Bedste manuskript til en komedieserie: Modern Family

Bedste manuskript til en dramaserie: Mad Men


Bedste skuespiller, drama: Bryan Cranston, Breaking Bad

Bedste kvindelige skuespiller, drama: Kyra Sedgwick, The Closer


Bedste kvindelige birolle, drama: Archie Panjabi, The Good Wife

Bedste mandlige birolle, drama: Aaron Paul, Breaking Bad

Bedste skuespiller, komedie: Jim Parsons, Big Bang Theory

Bedste kvindelige skuespiller, komedie: Edie Falco, Nurse Jackie


Bedste mandlige birolle i en komedieserie: Eric Stonestreet, Modern Family (ABC)

Bedste kvindelige birolle i en komedieserie: Jane Lynch, Glee


Bedste mandlige gæsteoptræden i en dramaserie John Lithgow, -Dexter

Bedste kvindelige gæsteoptræden i en dramaserie: Ann-Margret Law & Order: Special Victims Unit

Bedste musik- og tv-show: The Daily Show With Jon Stewart

Bedste skuespiller i miniserie eller tv-film: Al Pacino, You don't know Jack

Bedste miniserie: The Pacific

Bedste realityshow: Top Chef

Vanen tro var alle sejl sat til, da USAs fornemste TV-pris Emmyen blev uddelt for 62. gang søndag nat dansk tid i Los Angeles.

Og som sædvanlig bød aftenen på en blanding af favoritsejre og overraskelser: Aftenens store vinder blev – forudsigeligt for mange – den roste serie om Don Draper og de øvrige reklamefolk i New York, Mad Men, som tog tre priser i de tunge kategorier, heriblandt den mest prestigefyldte “Bedste drama” for tredje år i træk.

Også komedieserien Modern Family havde en god aften, da den hjemtog en statuette i kategorierne  “Bedste komedieserie” og "Bedste manuskript til en komedieserie" , ligesom der var en skuespillerpris til Eric Stonestreet for hans rolle som Cameron Tucker, den ene halvdel af seriens homoseksuelle par.

Derudover var det ikke ligefrem en overraskelse, at Jon Stewarts The Daily Show vandt i kategorien “Bedste varieté, musik eller komedieserie”. Det var nemlig ottende år i træk.

LÆS OGSÅ: VIDEO: KVINDER UDNYTTET I ROBINSON

Til gengæld kom det bag på mange, at Lost trods flere nomineringer i de vigtige kategorier, helt blev forbigået. Flere eksperter havde forventet, at den ekstremt populære serie ville blive hædret efter sin nyligt overståede sjette og sidste sæson.

Også for Glee, der på forhånd var det program med flest nomineringer, endte aftenen som en lille skuffelse. Den populære musicalserie kunne dog hjemtage en pris for “bedste instruktion i en komedieserie”¨, en skuespilpris til Jane Lynch for hendes rolle som den bramfri cheerleadertræner Sue Sylvester samt et par priser til forskellige gæsteskuespillere.

Ellers var det bemærkelsesværdigt, at det i kategorien “Bedste reality” lykkedes for Top Chef at bryde Amazing Races stime på syv sejre I træk

Generelt adskilte dette års Emmy-uddeling fra sidste års ved, at hele syv ud af otte af de store skuespilpriser gik til debutanter i modsætning til sidste år, hvor de primært tilfaldt faste serie-gengangere.

Ud over TV-stjernerne var også flere medlemmer af Hollywoods absolutte A-liste i øvrigt med til at kaste glans over aftenens uddeling: Legenden Al Pacino blev belønnet for sin præstation i miniserien om aktiv dødshjælp-forkæmperen Jack Kevorkian, mens makkerparret Tom Hanks og Steven Spielberg vandt Emmyen for deres ambitiøse miniserie om marinesoldater i Stillehavet under 2. Verdenskrig The Pacific.

LÆS OGSÅ: CAMILLA OTTESEN: FJERNSYN GEMT I SKABET

Også George Clooney kunne lade sig hylde af sine kolleger, denne gang dog ikke var for sine skuespilevner. Han fik nemlig overrakt æresprisen The Bob Hope Humanitaran Award for sin store og utrættelige i forbindelse med med 9-11 og de humanitære katastrofer med tusnamien i Indonesien og jordskælvet I Haiti.

Mest søgte:
De unge mødre
i morgen kl. 21:00 på Kanal 4
Politijagt
(45): I... more...
onsdag 8 feb kl. 20:00 på Kanal 5
NCIS
Ignition... more...
i dag kl. 17:00 på TV3 Danmark
Scrubs
(År 5 -... more...
i dag kl. 16:00 på TV3+ Danmark
Små og store synder
Cold... more...
i dag kl. 17:40 på TV 2 Charlie
Også: mindst 15 øvrige afsnit .
Venner
Friends... more...
i dag kl. 17:05 på TV 2
Også: mindst 10 øvrige afsnit .
Singleliv
(År 11 -... more...
onsdag 8 feb kl. 20:00 på Kanal 4
Sporløs
Jesper... more...
i dag kl. 14:30 på DR 1
CSI
Iced... more...
i dag kl. 14:35 på Kanal 5
Også: mindst 8 øvrige afsnit .
Bones
(År 6 -... more...
i dag kl. 16:00 på TV3 Norge
Også: mindst 12 øvrige afsnit .
Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk

Send mig besked via: