Sådan så de ud i Venner. Nu tyder meget på, at veninderne Jennifer Aniston og Courtney Cox genforenes i Cougar Town.
Kendte
Monica og Rachel genforenes
Jennifer Aniston skal hjælpe Courtney Cox’ TV-serie på fode igen
tirsdag 3.8.10
- Af Peter Juncker
Cougar Town
Cougar Town havde premiere i USA den 23. september sidste år
Serien er skabt af Bill Lawrence, som også har skabt komedieserier som Scrubs og Spin City. Han har også skrevet flere afsnit af Venner og Alletiders Barnepige.
Alle episoderne i første sæson er opkaldt efter titler på Tom Petty sange.
Efter en god start dykkede TV-serien Cougar Towns seertal i løbet af den første sæson fra 11 til 6 millioner.
Men nu er der meget, der tyder på, at folkene bag serien har fundet opskriften på, hvad der skal lokke seerne tilbage i folden: En genforening af seriens hovedrolleindehaver Courtney Cox og Jennifer Aniston også kendt som Monica og Rachel fra Venner.
LÆS OGSÅ: CHRISTIANE AFLØSER ANDREA
Ifølge Entertainment Weekly er Aniston nemlig meget tæt på at underskrive en aftale om at medvirke som gæstestjerne i et af den nye sæsons første afsnit.
Ganske vist er intet bekræftet endnu, men til bladet udtaler en af seriens producere, Bill Lawrence:
- Jeg kan ikke sige noget endeligt om det endnu, men jeg ville elske, hvis det blev en realitet
LÆS OGSÅ: DR OVERTAGER LULU & LEON
Skulle aftalen gå i orden, vil det være anden gang, de to kvindelige skuespillere arbejder sammen efter Venner. Første gang var i 2007 i en anden serie med Cox i hovedrollen Dirt.
Tidligere har Lisa Kudrow, nok bedre kendt som Phoebe, optrådt i Cougar Town som en hidsig hudspecialist.
Endnu vides det ikke, hvilken rolle der er tiltænkt Aniston.
Hun er pt. er i gang med optagelserne til komedien Horrible Bosses, hvor hun blandt andet spiller over for Kevin Spacey og Colin Farrell.
Første afsnit af sæson 2 af Cougar Town vises i USA den 22. september.