TV3 genforener Pia Kjærsgaard med sine middagsgæster fra Til middag hos... i Fangerne på fortet. Foto: TV3
Kendte
Pia K og hendes gæster indtager fortet
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard dyster i efterårets Fangerne på fortet
torsdag 1.7.10
- Af Maria Vejen Jung
De nye fanger
De har fået strenge instrukser af TV3 om ikke at røbe deres egen eller andres medvirken i den kommende sæson af Fangerne på fortet; men en del er alligevel kommet til at tale over sig.
Kira Eggers nævnte straks efter sin hjemkomst fra optagelserne i Frankrig, at hun havde været af sted i sin klumme på EkstraBladet.dk.
Mascha Vang afslørede ligeledes både i ord og billeder en hel del medvirkende i sin MSN Starlounge-blog. Her var der blandt andet billeder fra fortet af Kira Eggers, Jim Lyngvild og Bryan Rice.
Desuden skrev Mascha Vang indgående om hendes møde med Paradise-vinderen Peter Birch bag kameraet.
Ifølge HER&NU skulle Amalie Szigethy fra Paradise Hotel, Sidney Lee, Stine Kronborg, Silas Holst, Malena Belafonte, Lai Yde og Mie Moltke også være blandt efterårets deltagere.
63-årige Pia Kjærsgaard er vant til udfordrende dyster på ord i Folketingssalen. Men nu har forkvinden for Dansk Folkeparti også kastet sig ud i væsentligt mere fysisk krævende og grænseoverskridende ufordringer som deltager i TV3’s Fangerne på fortet.
Og hendes tidligere bordherre, modeskribenten Jim Lyngvild, fra TV3’s Til middag hos… tidligere i år, roser hendes præstation til skyerne.
LÆS OGSÅ: ULVEN PETER TAGET TIL FANGE
- Jeg må ikke udtale mig, men jeg kan sige, at man får et helt nyt syn på Pia Kjærsgaard. Hold kæft, hvor har den kvinde nosser! Andet vil jeg ikke sige. Man skal glæde sig til at se programmet, for nøj hvor er det spændende. (…) Hun kan jo ikke selv sige lige ud, hvor sej hun var. Men hun var sej, hun er fandeme sej. Der er mange, der vil komme til at tage hatten af for Pia, afslører Jim Lyngvild alligevel til EkstraBladet.dk.
Og selv om deltagerne i efterårets Fangerne på fortet altså har fået mundkurv på af TV3 frem til premieren, så har Pia Kjærsgaard også selv bekræftet sin medvirken, som også hun er ganske tilfreds med.
LÆS OGSÅ: ULVEN PETER: FRA REALITY TIL DOKUMENTAR
- Det var meget, meget sjovt. Det er jo nogle søde og sjove mennesker, jeg var på hold med, så det var en ren fornøjelse. Jeg er i god fysisk form, så jeg synes, det gik godt. Men jeg må ikke sige for meget, udtaler Pia Kjærsgaard trods alt til ugens HER&NU.
Pia Kjærsgaard og Jim Lyngvilds holdkammerater er sangeren Bryan Rice og erhvervskvinden Anna Thygesen. De fire er blevet gode venner, efter de alle sammen sad til bords med hinanden i TV3’s Til middag hos... tidligere på året. Og nu har den umage kvartet altså også været i Frankrig for at medvirke i endnu et TV3-show.
Fangerne på fortet får sæsonpremiere på TV3 efter sommeren