Selv TV 2's nu tidligere sundhedsvært nummer et har selv et svagt punkt for de smørglade Price-brødre. Foto: TV 2
Kendte
Praxis-værtinden stor fan af konkurrenten
Cecilie Beck har set samtlige afsnit af ”Spise med Price”
onsdag 9.6.10
- Af Maria Vejen Jung
Cecilie Beck
TV 2-værtinden kan til efteråret fejre sin 40 års fødselsdag.
Inden Cecilie Beck kom til TV 2, var hun ansat hos DR.
I sin tid hos DR lavede Cecilie Beck både ”Søndagsmagasinet” og ”Rapporten” på DR1 samt ”Indefra” og ”Deadline” på DR2.
I 2006 skulle Cecilie være vendt tilbage til DR. Men hun fortrød og skiftede i stedet blot fra ”TV 2 Nyhederne” til kanalens daværende søndagsmagasin ”Dags Dato”.
Siden 2008 har Cecilie Beck været vært og programmets foretrukne prøveklud i ”Praxis”.
I går aftes tirsdag lukkede og slukkede Cecilie Beck for TV 2’s sundhedsmagasin ”Praxis”. Som Cecilie Beck selv sagde til tjekTV, så har magasinprogrammer hver deres levetid. Og TV-seerne er tilsyneladende ikke så sundhedsinteresserede lige for tiden. Tværtimod vil de se madlavning med rigeligt smør som i DR1's ”Spise med Price”. Også Cecilie Beck selv!
- Jeg har set samtlige programmer. Men af princip har jeg aldrig set ”Spise med Price”, når det er blevet sendt i TV. Jeg har kun set det som podcast, fortæller Cecilie Beck til tjekTV.
Cecilie Becks nu hedengangne ”Praxis” har længe ligget direkte over for DR1’s seermagnet ”Spise med Price”. Og selv om seerne har været glade for ”Praxis”-magasinets gode råd til det sunde liv, så vil de altså nu hellere se madglade brødre på slap linje i et lille TV-køkken, hvor alt helst tilberedes med rigeligt smør.
Seerne skal dog ikke vente at se Cecilie Beck går Price'rne i bedene ud i køkkenregionerne. Cecilie Beck nøjes med at se madprogrammer i TV og vender i stedet tilbage til skærmen som vært i "TV 2 Nyhederne", både klokken 19 og 22.