John Cazale og Al Pacino i mesterværket "Godfather II"
Film
Meryls store kærlighed
Ny dokumentar om skuespilleren John Cazale, der døde af knoglekræft allerede som 42-årig
tirsdag 1.6.10
- Af Lene Dürrfeld
John Cazale
Fik sin spillefilmdebut i mesterværket Godfather (1972)
Nåede derudover at være med i ”Aflytningen”, ”Godfather II”, ”Dog Day Afternoon” og ”Deer Hunter”
Under indspilningen af ”The Deer Hunter”, opdagede filmselskabet, at Cazale var dødeligt syg og ville fyre ham. Men Meryl Streep, der også var på rollelisten, truede med at trække sig fra filmen, hvis det skete
Skuespilleren John Cazale døde i 1978 i armene på sin forlovede, Meryl Streep. Sammen med en række andre af USA’s største skuespillere medvirker hun i en ny HBO-dokumentar, ”I Knew It Was You: Rediscovering John Cazale”, der har premiere i aften i USA.
John Cazale nåede kun at medvirke i fem film i sit korte liv, men bemærkelsesværdigt er det, at de alle sammen var oscarnomineret til årets bedste film. Han var bedste ven med Al Pacino, der i filmen fortæller, at det var Cazale, der lærte ham at spille skuespil.
Det var i øvrigt Pacino, der organiserede, at John Cazale kom til audition på ”Godfather”, hvor han landede rollen som Michael Corleones bror Fredo.
- Cazale havde ikke det typiske filmstjerne-look, men han formåede alligevel at score nogen af de smukkeste kvinder på denne planet, fortæller hans ven, forfatteren Israle Horovitz i programmet.
Og både Al Pasino og Robert de Niro taler om, hvor forelskede Meryl Streep og John Cazale var, og at hun blev hos ham hvert minut under hans sygdom, indtil han døde kort før premieren på sin sidste film,” The Deer Hunter”.
”I Knew It Was You: Rediscovering John Cazale” får fremragende anmeldelser i de amerikanske aviser, så vi kan kun krydse fingre for, at vi snart får den at se på dansk TV.