Camilla Ottesen er ikke så striks med, havd hun ser i TV. Kun hvor meget hun ser. Foto: TV3
Det vil jeg se!
Camilla Ottesen: Fjernsynet gemt i skabet
TV3-værtinden holder stadig fast i sin barndoms restriktive forhold til fjernsynskiggeri
mandag 30.8.10
- Af Maria Vejen Jung
Camilla Ottesen
Siden relanceringen af TV3’s Fangerne på fortet sidste efterår har Camilla Ottesen været fast vært på TV3. Inden da havde Camilla Ottesen faktisk selv deltaget i en tidligere sæson af Fangerne på fortet.
Sidste efterår var Camilla Ottesen ligeledes værtinde i TV3’s Brystgalla i selskab med TV3-kollegerne Ibi Støving, Mai-Britt Vingsøe Andersen og Camilla Martin.
Skærmkarrieren begyndte dog i sin tid på den hedengangne ungdomskanal ZTV.
I mange år var Camilla Ottesen fastansat hos Danmarks Radio, hvor hun blandt andet var vært på programmer som Ønskehaven, Uventet besøg, S.O.S, jeg har gjort det selv! samt Dansk melodi Grand Prix.
På lørdag er Camilla Ottesen tilbage som fængslende værtinde i TV3’s Fangerne på fortet. Et af de eneste TV-programmer, hun selv ser sammen med hele familien, for sønnike er stor fan. Ellers er det siden barndommen ret med begrænset med TV hjemme hos Camilla Ottesen, selv om hun faktisk gerne ser det meste.
Hvad ser du selv i TV?
- Jeg ser rigtigt meget forskelligt. Nu er min dreng lige begyndt at gå i skole, så vi ser ikke længere så meget fjernsyn om morgenen. Men hvis vi gør, er det rigtigt meget Ramasjang og Disney Channel. Selv elsker jeg at se dansk producerede programmer. Jeg er meget interesseret i at se, hvad det er, vi kan herhjemme. Så jeg ser selvfølgelig rigtigt meget min egen kanal TV3, hvor vi jo har rigtigt mange danske programmer. Men også alle de andre danske TV-kanaler.
LÆS OGSÅ: REALITYSTJERNEN: JEG ELSKER THE TUDORS
Hvordan ser du TV?
- Vi prøver ikke bare at have TV’et til at køre herhjemme. Typisk bliver det først tændt, når børnene sover sådan ved en 20.30-21.00-tiden, som passer fint med nyhederne. Ellers optager jeg rigtigt meget på vores harddisk. Og det passer mig perfekt at kunne se det hele lidt senere til på harddisken, for så kan jeg spole i det, som jeg måske synes, er lidt kedeligt. Jeg sidder mest for mig selv og ser TV. Vi er sådan ikke ramlet ind i de store familieprogrammer med os alle sammen foran fjernsynet endnu. Kun Fangerne på fortet. Det ser vi sammen, for det er min søn helt vild med. Han ser også stadig sidste sæson og kan huske præcis, hvad der sker og bliver sagt.
Hvad husker du bedst af TV fra din egen barndom?
- Vi havde faktisk i ikke rigtigt fjernsyn i mit barndomshjem, så jeg er ikke sådan vokset op med TV. Det fjernsyn, vi havde, stod inde i et skab og kom så frem ved særlige lejligheder. Det var blandt andet, når der var melodi grand prix. Og så kan jeg også huske, at jeg så Poul & Nulle i hullet. Det var virkelig vildt.
LÆS OGSÅ: PERNILLE AALUND: JEG ER VILD MED BARNABY
Hvad er dit eget bedste TV-minde?
- Det var her i foråret, hvor jeg sammen med Peter Schmeichel lavede fem timers optakt til Mikkel Kesslers sidste Super Six-kamp. Det var bare en helt vild fed dag. Jeg havde aldrig før været til en boksekamp. Og da vi begyndte, var der helt tomt i salen. Men i løbet af programmet kom 12.000 publikummer, og det var fantastisk at være midt i det hele og mærke stemningen stige. Da vi var færdige efter fem timer, kunne jeg sagtens have taget fem mere. Vi havde bare så fede gæster, og Peter og jeg havde det super sjovt og hyggeligt sammen.
Hvad er dit eget værste eller ligefrem pinligst TV-minde?
- Jeg havde en sindssygt dårlig smag i munden efter af DR-programmerne S.O.S., jeg har gjort det selv! Meningen var, at vi skulle hjælpe folk med deres fejlslagne boligprojekter. Men vi var simpelthen så tidspressende og gabte altså over meget mere, end vi kunne. Selv om vi knoklede 12-15 timer i døgnet, hvilket var helt uansvarligt, nåede vi sjældent at blive færdige. Det var bare ikke noget, vi viste i programmet. Og de medvirkende var da også altid glade for det, vi trods alt havde lavet. Men jeg har det godt nok svært med det.
Se Camilla Ottesen i sæsonpremieren af Fangerne på fortet på TV3 lørdag den 4. september kl. 20.00