Pernille Aalund er aktuel i sæsonpremieren på QTV tirsdag aften klokken 22
Det vil jeg se
Pernille Aalund: Jeg er vild med Barnaby
Sydney Lee har desuden gjort hende fuldstændig ”hooked” på et enkelt program. Læs hvilket her nedenfor
mandag 16.8.10
- Af Peter Juncker
Pernille Aalund
Pernille Aalund er født i 1962
Kendt som populær chefredaktør, studievært, forfatter og foredragsholder
I dag foruden studievært på det populære talkshow QTV også direktør på Aller Pres
Pernille Aalund er aktuel i denne uge i forbindelse med sæsonpremieren på Kanal 4’s populære talkshow QTV, der blandt andet byder på alvorlige emner som ”Voldtægtsofrene”, ”Mord i familen” og Mit barns morder slap for let”.
tjekTv spurgte Pernille Aalund til hendes egne TV-vaner.
Hvad ser du selv i TV?
- Jeg synes faktisk ikke, jeg ser ret meget TV, men når det skal være, ser jeg gerne nyheder. Derudover er jeg vild med Barnaby, og her gør det faktisk ikke noget, at jeg har set afsnittet før. Jeg elsker seriens hverdagsramme med den her nedtonede mand og hans familie i en landsbyidyl, hvor der sker en masse mord. Derudover blev jeg helt afhængig af et program som X-Factor. For mig er det meget fascinationen af almindelige menneskers vej til stjernerne. Det med at alle har en chance. Det bliver jeg aldrig træt af at se på.
Hvordan ser du TV?
- Jeg bruger det tit til at falde i søvn til om aftenen efter en lang arbejdsdag, men nogle gange kan jeg også godt lide at bruge det socialt - f.eks. i forbindelse med programmer som Melodi Grand Prix eller Den sidste promenadekoncert. Så hygger jeg mig sammen med min mand eller mine børn.
Er der noget, du savner at kunne se i TV?
- Så skulle det måske være nogle flere danske drama-programmer. Jeg elsker, når dansk TV laver store serier som Livvagterne og Forbrydelsen. Der er vi fantastisk dygtige, synes jeg.
Hvad kunne du selv godt tænke dig at være med i?
- Jeg drømmer ikke rigtigt om at være med i et noget program. Jeg er glad for det, jeg laver selv.
Er der tilsvarende noget, du aldrig kunne finde på at stille op i?
- For nogle år siden stillede jeg op i flere underholdningsprogrammer, og der følte jeg mig altså ikke rigtigt hjemme. Dog sagde jeg for nylig ja til at være med i 4-stjerners middag,. Det var en stor succes, blandt andet fordi det bragte Sydney Lee ind i mit liv. Han overbeviste mig om, at jeg ikke ville kunne leve videre uden TV-serien Lost, som jeg siden er blevet fuldstændig hooked på. Hele den sidste uge her har jeg stort set ikke lavet andet end at se den, når jeg kom hjem fra arbejde om aftenen.
Hvad er dit største Tv-øjeblik
- Nogle af de største øjeblikke er jo at få fortalt en fantastisk historie. I mine talkshows sker det indimellem, at man stiller et spørgsmål, hvorefter der sker et mirakel. Folk folder sig ud eller giver et helt uventet svar, der fører dem et helt nyt og uventet sted hen. Det gør, at jeg fuldstændig mister al fornemmelse for tid. Det har jeg heldigvis prøvet flere gange. Og det er stort!
Hvad er sit mest pinlige øjeblik
- En gang var vi ved at optage et talkshow, da al strømmen gik. Klokken var 1 om natten og publikum begyndte at udvandre, fordi de simpelthen ikke kunne holde ud at sidde uden air-condition i et mørklagt lokale i 45 grader midt om natten. Vi manglede stadig at optage halvdelen af programmet, så der stod jeg og hoppede og klappede for at sikre bare en nogenlunde stemning. Der var jeg rimelig mør bagefter