Mette Horn og Samuel Heller-Seiffert spiller hovedrollerne i TV-serien Max. Foto: DR
Børn
Pinlig dansker skal vises på russisk TV
DR har solgt populær børneserie til Rusland og de andre tidligere Sovjetstater
tirsdag 26.4.11
- Af Esben Thoby
Her kan de snart se ham:
Følgende lande får muligheden for at vise DR’s børnepakke:
Rusland, Ukraine, Hviderusland, Moldova, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan og Tadsjikistan.
Tilbage i 2007 sendte DR1 børneserien Max, som blev så populær, at der siden er lavet to film om drengen – og i øjeblikket er Max Pinlig 2 aktuel i de danske biografer.
Men snart bliver kendskabet til Max endnu mere udbredt, når flere end 275 millioner indbyggere i de tidligere Sovjetstater får muligheden for at følge den 12-årige danske knægt.
LÆS OGSÅ: NY BØRNEKANAL TIL DE ALLERMINDSTE
- Ligesom DR’s dramaserier for voksne er kommet forholdsvis bredt ud de senere år, kommer DR’s børne- og familieserier det også. Flere af dem har været vist på Balkan, men det er første gang, at vi sælger en børnepakke til de tidligere Sovjetstater, forklarer Helene Aurø, der er chef for DR Internationalt Salg.
Børnepakken, som DR har solgt, indeholder udover Max bl.a. også serien Julie.
Læs flere nyheder her