Lorem ipsum

Lorem ipsum dolor...

Bubber, 2009
I dag laver Bubber "voksen"-TV for TV 2, men den tidligere børnevært er stadig skuffet over den seneste udmelding fra sin arbejdsgiver (foto: All Over).

TV 2

 

TV 2 gik i luften den 1. oktober 1988 som Danmarks anden public service-kanal.



Siden 2005 har TV 2 udelukkende været finansieret af sine reklameindtægter og salg af programformater til udlandet. - Kun de regionale TV 2-stationer modtager fortsat licensmidler.



Selv om TV 2 ikke længere finansieres ved licens, er kanalen fortsat underlagt public service-forpligtigelser lige som DR.



I henhold til public service-aftalen er TV 2 blandt andet forpligtet til at vise dansk-produceret børne-TV.



TV 2 er danskernes foretrukne TV-station.

 

- Det er skide ærgerligt. Børnefjernsyn har betydet alt for mig, og jeg synes, at det er meget, meget vigtigt med børnefjernsyn. Jeg har elsket at lave det. Alt det vigtigste, jeg har bygget op, har med børnefjernsyn at gøre. Derfor gør det ondt, når du fortæller mig de her ting.


Så kontant var reaktionen fra TV 2’s tidligere børnevært nummer et, Bubber, da han af Søndagsavisen fik den skuffende nyhed om, at hans arbejdsgiver TV 2 nu forsøger helt at slippe for TV for børn.

Søndagsavisen har nemlig fået aktindsigt i et brev, som TV 2’s ledelse har sendt til Kulturministeriet inden de kommende forhandlinger om det nye medieforlig. I brevet ytrer TV 2 ønske om helt at blive fritaget fra sin public service-forpligtigelse om både at sende og selv producere børne-TV. Begrundelsen: Der er ikke nok seere til TV 2’s nuværende børne-TV til, at det rent økonomisk kan betale sig at vise børneprogrammer for den nu udelukkende reklamefinansierede public service-kanal. Til gengæld mener TV 2, at det bedre vil kunne betale sig for kanalen at vise genudsendelser og nyheder lørdag og søndag formiddag.

- Jeg ville da gerne lave børnefjernsyn, hvis det var lige meget, hvor mange seere vi havde. Det er en smuk tanke, og der er ikke noget bedre end godt dansk børne-tv. Det er bare ikke den virkelighed, TV 2 befinder sig i. Vi er ikke en nichekanal, men en hovedkanal. Vi vil gerne lave programmer for hele familien. Vi har ikke råd til at lave fjernsyn for 100.000 seer, har TV 2’s administrerende direktør Merete Eldrup udtalt til Søndagsavisen.


Og får Merete Eldrup og TV 2 ikke sin vilje i det kommende medieforlig, truer de med, at det så i stedet vil gå ud over kvaliteten i kanalens øvrige programmer. Umiddelbart er der dog ikke megen sympati for TV 2 at hente på Christiansborg, hvor politikkerne fra alle sider i salen har været hurtige til afvise TV 2’s ønske.


- Hvis TV 2 siger, at de taber penge på de børneprogrammer, de har nu, så må de jo sørge for at lave nogle bedre programmer, så de kan konkurrere med Ramasjang, lyder det blandt andet fra regeringspartiet Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, til Søndagsavisen.

 

 

Mest søgte:
De unge mødre
i morgen kl. 21:00 på Kanal 4
Politijagt
(45): I... more...
onsdag 8 feb kl. 20:00 på Kanal 5
Scrubs
(År 5 -... more...
i dag kl. 16:00 på TV3+ Danmark
NCIS
Ignition... more...
i dag kl. 17:00 på TV3 Danmark
Små og store synder
Cold... more...
i dag kl. 17:40 på TV 2 Charlie
Også: mindst 15 øvrige afsnit .
Venner
Friends... more...
i dag kl. 17:05 på TV 2
Også: mindst 10 øvrige afsnit .
Sporløs
Jesper... more...
i dag kl. 14:30 på DR 1
Singleliv
(År 11 -... more...
onsdag 8 feb kl. 20:00 på Kanal 4
CSI
Iced... more...
i dag kl. 14:35 på Kanal 5
Også: mindst 8 øvrige afsnit .
Dr. Phil
(År 10 -... more...
i dag kl. 11:05 på TV3 Norge
Også: mindst 14 øvrige afsnit .
Aller Press A/S © 2008 - www.aller.dk

Send mig besked via: