Hjemme hos Pernille Aalund er Sidney Lee en stor bangebuks. Foto: SBS TV
NetTV
Video: Sidney Lee er et pjok
Der er ikke meget mandfolk over Sidney Lee, når han besøger Pernille Aalund langt ude i skoven
mandag 6.9.10
- Af Maria Vejen Jung
4-Stjerners Middag
I 4-Stjerners Middag spiser fire kendte danskere hver mandag til torsdag skiftevis middag hos hinanden privat.
Denne uge dinerer Pernille Aalund og Sidney Lee sammen med violinisten Kim Sjøgren og socialdemokraten Karen Hækkerup.
Den bedste vært hver uge går videre til den store afsluttende finale.
I foråret vandt udviklingsminister Søren Pind den første sæson af Kanal 5’s 4-Stjerners Middag.
Han plejer gerne at være lidt stor i slaget. Men Sidney Lee er ikke særlig cool, når han kommer væk fra storbyen. Ude i den primitive natur er Sidney Lee faktisk skræmt fra vid og sans over det meste. Selv et stankelben kan gøre ham til en pivskid.
LÆS OGSÅ: PIA K. FRYGTLØS PÅ FORTET
Pernille Aalund forsøger ellers at gøre det så godt for Sidney Lee, Kim Sjøgren og Karen Hækkerup, når hun i videoen nedenfor inviterer dem til middag i hendes meget private og særdeles primitive bondehus ude i skoven. Som en lille velkomstgave bliver alle udstyret med en flåtfjerner og insektspray. En gestus, der gør Sidney Lee ganske paranoid, da han aldrig før har hørt om skovflåter, eller for den sags skyld om sygdommen borrelia.
Det hjælper desværre ikke meget på Sidney Lees paranoia, at hele selskabet rykker inden døre. Her tilbereder Pernille Aalund nemlig festmåltidet over et gasblus på middagsbordet foran Sidney Lee. Og Han overbevidst om, at det eksploderer.
LÆS OGSÅ: JERSEY SHORE-SAMMI LOVER MEGET MERE DRAMA
Kim Sjøgren forbarmer sig over pivskiden Sidney Lee og bytter plads med ham. Men lige meget hjælper det. Til sidst flygter Sidney Lee næsten løbende fra middagsbordet, da et stakkels stankelben kommer byboen for nær.
4-Stjerners Middag – på Kanal 5 mandag til torsdag kl. 19.00